Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Årene fra 1855 - 1877

Årene fra 1855 - 1877

I 1855 og 1857 ansøgte forstanderskabene for Kr. Hyllinge og Lyndby Sogne om oprettelse af et apotek i Skibby. Der var langt, 2-3 mil (en gl. dansk mil var ca. 10 km) til nærmeste apotek, og sognets beboere var ikke sjældent ganske afskåret fra al medicinforsyning, når færgestedet ved Frederikssund ikke kunne passeres. Men begge ansøgninger blev afslået af ministeriet, da følgende autoriteter frarådede oprettelse. Disse var Distrikslæge, Landfysikus, Herredsfoged, Stiftsamtmand samt Sundhedskollegiet. Deres begrundelse var, at de nærliggende apoteker ville blive påført et betydeligt afbræk i deres omsætning, og de mente ikke, at der i de nævnte sogne var nogen særlig trang til apotek tilstede.

 

Den 11. august 1873 ansøgte Apoteker V. E. Gottlieb fra Roskilde Apotek (i dag Roskilde Dom Apotek) om tilladelse til at anlægge et hjælpeapotek i Skibby. Han skrev: ”I omtrent en Menneskealder har Roskilde Apotek leveret Medicin til Lægen i Skibby. Men efter at en ny Læge har nedsat sig i Skibby, er Leverancen overgået til Frederikssund. Dette betyder et betydeligt Tab for Roskilde Apotek, hvis Omsætning i de senere Aar, yderligere er blevet stærkt beskåret efter Oprettelsen af de nye Apoteker i Glostrup (1863-64) og Hvalsø (1871-72)”. Som yderligere argument anførtes det, at forbindelsen mellem Roskilde og Skibby var både hyppigere og bedre end forbindelsen mellem Frederikssund og Skibby. Dette andragende blev fulgt af 2 andre, et fra beboere i Skibby og de omkringliggende byer, og et fra sognene i den sydlige del af Hornsherred, der begge gik ud på det samme. Landfysikus anså ikke trangen til et apotek i Skibby for særlig stor, men mente i øvrigt, at hjælpeapoteket, hvis det skulle anlægges, burde knyttes til Frederikssund Apotek. Han vedlagde en erklæring fra Apoteker G. L. Becker fra Frederikssund Apotek, hvori denne ”selvfølgelig” var villig til at anlægge et sådant hjælpeapotek.

 

Den 19. december samme år svarede Sundhedskollegiet, at der efter de foreliggende oplysninger, ville kunne bestå et selvstændigt apotek i Hornsherred. Derfor burde ingen af de nævnte apotekere (Roskilde og Frederikssund) have tilladelse til at oprette et hjælpeapotek. Men de mente dog, at sagen burde stilles i bero, indtil det havde vist sig hvilken indflydelse den nye jernbane til Frederikssund ville få på de stedlige forhold i det hele, ligesom valget af det sted, hvor Distriktslægen rettest burde have bolig, ikke var bestemt endnu.

 

Den 30. november 1875 skrev Sundhedskollegiet til ministeriet, at det nu var blevet bestemt, at ”Distiktslægen skal have Bolig i Skibby, og da det endnu turde have længere Udsigter med, at den ommeldte Jernbane kommer i stand, bør der oprettes et nyt Apotek med personligt Privilegium, bortgivet efter sædvanlig Konkurrence”. Men ministeriet reagerede ikke.

 

(Det skal bemærkes, at den ”nye” jernbane først åbnede i 1928 ca. 55 år senere, og i øvrigt kun eksisterede i 7 ½ år, idet det sidste tog kørte d. 14. maj 1936).

 

Den 8. juli 1876 skrev Sundhedskollegiet til ministeriet vedrørende oprettelse af 23 nye apoteker. I den forbindelse henledte de endnu engang opmærksomheden på oprettelsen af et nyt apotek i Skibby.

 

Den 25. november 1876, efter godt 20 år´s tovtrækkeri, blev der endelig ved kgl. resolution givet tilladelse til at oprette et nyt selvstændigt apotek i Skibby, Hornsherred, med personligt privilegium, og med den handelsret, som forordningen af 4. december 1672 § 18 hjemlede Købstadsapotekere.

Knap en måned efter, d. 12. december 1876, blev privilegiet til Skibby Apotek opslået ledigt, og d. 9. april 1877 erholdt cand. pharm. Carl Ludvig Sophus Kinch kgl. bevilling til at anlægge og drive et apotek i Skibby.

Dine oplysninger