Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Årene fra 1878 - 2005

Årene fra 1878 - 2005

Skibby Apotek blev oprettet ved kongelig resolution d. 25. november 1876. I 1877 blev apoteksbygningen opført på Hovedgaden 46 og indrettet med apotek samt privat bolig.

 

 

Carl Ludvig Sophus Kinch

Apoteket åbnede d. 28. februar 1878 ved apoteker Carl Ludvig Sophus Kinch. Da Carl døde i 1884 overtog hans enke, Marie Frederikke Louise født Klein, apoteket. Hun drev det videre indtil 1918. Det var normalt dengang at enken drev apoteket videre, men da hun ikke var uddannet indenfor apoteksfaget, skulle der indsættes en bestyrer.

 

Victor Albert van Mehren

I 1919 kom så den nye apoteker Victor Albert van Mehren. Han kom fra Sct. Jacobs apotek i København. Han etablerede i 1920 et håndkøbsudsalg i Kirke Hyllinge, dette fungerer den dag i dag, hvor det har til huse i Super Best.

 

Aksel Wrisberg Hey

I 1927 får apoteket ny apoteker igen. Apoteker Aksel Wrisberg Hey der kom fra apoteket Falken på Frederiksberg. I 1930 etableres et håndkøbsudsalg i Skuldelev og i 1936 et i Venslev.

 

Ulrik Peter Frederik Hestbech

I 1937 kommer apoteker Ulrik Peter Frederik Hestbech til. I hans periode oprettes håndkøbsudsalget i Jægerspris.

 

Svend Bøtker-Christensen

I 1953 bliver Svend Bøtker-Christensen apoteker.

 

Jørgen Møller Christoffersen

I 1968 overtager Jørgen Møller Christoffersen apoteket. Han etablerer i 1968 et håndkøbsudsalg i Kulhuse og i 1969 et i Ejby. I 1974 flytter apoteket til en nyopført bygning på Hovedgaden 40, der nu kun indeholder apoteket. Apotekeren sælger den gamle ejendom og flytter privat til en ny bolig.

 

Jette Helen Sørensen

Den 1. april 1985 overtager Jette Helen Sørensen Skibby Apotek. Hun kommer fra Roskilde Svane apotek. Den 1. maj 1987 opretter hun et apoteksudsalg i Jægerspris. Tidligere havde der været et håndkøbsudsalg, men med et apoteksudsalg i egne lokaler, kan kunderne nu ekspederes af faglært personale. I 1992 gennemgår Skibby Apotek en større ombygning. Der bliver ikke længere fremstillet medicin i apoteket, så de forhenværende produktionslokaler tages i brug til administration. 

Dine oplysninger